Inderskærme & kantlister

Et virkelig godt supplement til en god rustbeskyttelse. Inderskærme forhindrer snavs i at hobe sig op i skærmens hjørner i store mængder.

Samtidig opnås en ventilation af skærmens øvre halvdel, så den altid er tør og ren samtidig med, at den giver mindre vejstøj!

Et virkelig godt supplement til en god rustbeskyttelse. Inderskærme forhindrer snavs i at hobe sig op i skæmens hjørner i store mængder. Samtidig opnås en ventilation af skærmens øvre halvdel, så den altid er tør og ren samtidig med, at den giver mindre vejstøj!

Hvorfor montere heldækkende plastinderskærme?

Heldækkende plastinderskærme er kendetegnet ved, at de dækker størst mulig del af hjulkassen og mest muligt af skærmkanten. Det betyder, at næsten alle kroge og kanter bliver dækket og dermed beskyttet mod påvirkning fra hjulsprøjt med eventuel saltvand og grus, og man opnår derfor en rusthæmmende virkning.

Da grus og sten nu ikke kan ramme selve metaldelen (hjulkassen), vil støjniveauet blive lavere. Afprøvning hos FDM af en Hyundai Getz med monterede plast inderskærme viste, at den oplevede støj på bagsædet blev halveret – de virker altså støjdæmpen med større komfort til følge. Se eventuelt artikel i FDM Motor fra april 2004.

Fordi lakken på skærmkanterne ikke bliver sandblæst af grus fra hjulene, kommer der som en sidegevinst ingen lakskader på kanterne. Bilen vil derfor holde sig pæn meget længere.

Filtinderskærme er en opfindelse, som flere og flere bilmodeller udstyres med til støjdæmpning. De er udmærkede støjdæmpere, men de er katalysator for rust, i det de efter nogen tids hjulsprøjt bliver raspet op af småsten fra vejen og derfor begynder at suge vand. Nogle filtinderskærme er fremstillet af så uegnet materiale, at de suger vand allerede som helt nye. Filtskærme bør udskiftes til plastinderskærme, hvis det er muligt.

FAKTA: En bil, der tidligt er monteret med heldækkende plastinderskærme kombineret med en grundig rustbeskyttelse, vil bevare et pænt ydre og en god brugsværdi i mange år.

Med originale filtinderskærme.
Bemærk du ubeskyttede skærmkanter.
Filtskærmene dækker dårligt.
Våd filtskærm. Kommentarer overflødige. Heldækkende plastskærme.
God dækning.
God beskyttelse også af skærmkanterne.

Kantliste:
Fedtfyldt skærmkantliste beskytter åbne skærmkanter mod rust og stenslag m.m. Vi forhandler Lokari inderskærme som fuldender en god rustbeskyttelse, og ligeledes skærmkantlister.

Inderskærme og kantlister i Ebeltoft

Lad os montere inderskærme og kantlister på din bil.
Befinder du dig i nærheden af Ebeltoft, kan du svinge forbi værkstedet på Hans Winters vej 21, eller ringe på 86 34 61 71.